Regensens Historie

Collegium Regiæ/Collegium Domus Regiæ (Det Kongelige-/Kongehusets Kollegium), Christians Røde Gård eller bare Regensen; kært barn har mange navne.

Regensens historie går tilbage til 1569, om end kollegiet ikke var bygget den gang. I kraft af mangel på teologer i det reformerede Danmark stiftede Kong Frederik II Kommunitetslegatet, der skulle hjælpe med at brødføde 100 dygtige og værdigt trængende studerende ved Københavns Universitet. I 1623 viderefører Kong Christian IV Kongehuset hjælp til Kommunitetet, der varetog bespisningen af de studerende, ved at låne dem penge til at købe grunden på Store Kannikestræde 2/Krystalgade 1 og opføre Regensen.

Kommunitetslegatet, der er Danmarks ældste studenterlegat, dækkede fra 1624, hvor Regensen stod færdig, både bespisning af og husly til de 100 modtagere af legatet. Ordningen varede ved indtil 1736, hvor bespisningen, der foregik i kælderen af universitetsbygning på Nørregade 10, ophørte og overgik til at være kostpenge til de studerende, der dengang boede gratis.

Kollegiet har altid været en selvejende institution, om end den overordnende drift længe var underlagt KU. Fra kollegiet opførelse var Det Teologiske Fakultet bestyrer af Regensen, da Universitets vigtigste opgave var at uddanne tilstrækkeligt med præster, hvilket Regensen funktion understøttede. I 1848 overgik driften og det økonomiske ansvar til en bestyrelse udnævnt af KU’s Konsistorie, der var den højeste organ ved universitetet. I 1983 overgår varetagelsen af Kommunitets penge til KU’s Kollegiesamvirke af 1983, der var en sammenslutning af de fire gamle kollegier i København. Elers, Borchens, Valkendorfs og Regensen er den dag i dag ejede i fællesskab af Kollegiesamvirket.

Kollegiet husede oprindeligt sine 100 alumner i to bygninger, der hang sammen med kirkefløjen, der løb langs Købmagergade. Regensens kirke fungerede som sognets kirke indtil Trinitatis stod færdig 1656, hvorefter kirkefløjen blev brugt til andagter for regensianerne samt disputatser. Store dele af Regensen brændte under Københavns brand i 1728, dog står bygningerne mellem Købmagergade og porten i Store Kannikestræde stadigvæk som ved opførslen. Regensen gik stort set fri ved Københavns Bombardement i 1807, hvilket ikke kunne siges for KU’s festsal, hvorfor mange af universitetets officielle ceremonielle gerninger fandt sted i Regenskirken. Grundtvig holdte f.eks. sin berømte dimisprædiken ”Hvi er Herrens Ord forsvundet af hans Hus” i Regenskirken i 1810.

I 1907 indgik Regensen en aftale med Københavns Kommune om at fjerne den nederste del af sin kirkefløj til fordel for buegangene overfor Rundetårn, fodgængergangen skulle afhjælpe de mange færdselsuheld, der fandt sted på netop denne smalle strækning i Indre By grundet bilens tiltagene popularitet. Til gengæld for buegangene finansierede kommunen opførslen af Kasernen, der i dag udgør den fjerde fløj af Regensen. Opførslen af Kasernen medførte, at man nu ikke længere behøvedes at bo to personer på hvert rum på Gården – hvilket for dobbeltværelserne betød fire personer per værelse. Det udvidede privatliv betød dog ikke et friere kærlighedsliv, da forbuddet mod overnattende gæster varede indtil 1963. Regensen har i dag en lige kønsfordeling, efter kvindelige alumner blev tilladt i 1971.

Regensen har en stolt foreningstradition, der muligvis udsprang af Kong Frederik XI’s forbud mod foreningsdannelse, der blev gennemført i 1820. Studenterforeningen på Regensen blev grundlagt samme år i slet skjult protest. Den ældste, nuværende forening på Regensen er ”Vækkerforeningen af 1832” (populært kendt som Gamle), der blev grundlagt for at alumnerne kom op i tide til at nå til morgenandagten kl. 06:00. Foreningen opkrævede bøder, hvis folk ikke mødte op, selvom de var blevet vækket. Disse bøder akkumulerede sig selv sagt hurtigt, hvorfor foreningen begyndte at ”solde” for pengene. En sold, eller det at solde, er ord for at feste, der opstod i Regensens interne sprog. Den dag i dag har Regensen 8 foreninger, der bl.a. udgør rammen for ugentlige madklubber og de fester foreningerne holder.

Regensens stolteste symbol er lindetræet, Frøken Lind, der står i midten af Regensens gård. Frk. Lind blev plantet i 1785 af Regensens daværende provst, A.C. Hviid, da han fik en søn og ville plante et træ som symbol for vitalitet. Regensen har altid været under ledelse af en provst, der dog ikke altid er teolog, men dog skal være professor. Frk. Lind bliver fejret to gange årligt, først ved Lindefrokosten i foråret og til Lindeballet om sommeren. Regensen har tre store fester pr. semester, der arrangeres og afholdes af det indflytterhold, der er flyttet ind på Regensen i begyndelsen af semesteret.


Sønner og døtre af den røde gård

  • Ole Borch (1626-90), kemiker, Borchs Kollegiums stifter
  • Thomas Kingo (1634-1703), biskop og salmedigter
  • Hans Gram (1685-1748), kgl. historiograf, leder af Det kgl. Bibliotek
  • Hans Adolph Brorson (1694-1764), biskop og salmedigter
  • Steen Steensen Blicher (1782-1848), forfatter og præst
  • Rasmus Rask (1787-1832), sprogmand
  • Poul Martin Møller (1794-1838), forfatter og filosof
  • Christian Winther (1796-1876), digter
  • Andreas Peter Berggreen (1801-1880), komponist
  • Johan Nicolai Madvig (1804-86) filolog og politiker
  • Rasmus Nielsen (1809-84), filosof, professor, dr. phil.
  • Ditlev Gothard Monrad (1811-1887), biskop og teolog, konseilspræsident
  • Carl Eduard Rotwitt (1812-60), liberal politiker, konseilspræsident
  • Carl Ploug (1813-94), digter, redaktør, politiker
  • Japetus Steenstrup (1813-97), zoolog og oldgransker
  • Jens Christian Hostrup (1818-92), digter og præst
  • Rasmus Malling-Hansen (1835-1890), præst, forstander, opfinder
  • Viggo Hørup (1841-1902), politiker og journalist, medgrundlægger af Politiken
  • Hugo Hørring (1842-1909), departementschef, konseilspræsident (Højre)
  • Ernst von der Recke (1848-1933), digter og filolog
  • Niels Finsen (1860-1904), mediciner, nobelpristager
  • Vilhelm Buhl (1881-1954), socialdemokratisk statsminister
  • Carl Roos (1884-1962), germanist, professor, dr. phil.
  • Otto Andrup (1885-1953), mag. art. og museumsdirektør.
  • Hartvig Frisch (1893-1950), professor og socialdemokratisk undervisningsminister
  • Tage Kemp (1896-1964), læge og arvebiolog
  • Julius Bomholt (1896-1969), højskoleforstander og socialdemokratisk minister
  • Kaj Barr (1896-1970), iranist, professor, dr. phil. h.c.
  • Kaj Munk (1898-1944), præst og digter
  • Knud Hansen (1898-1996), højskolemand, dr. theol. h. c.
  • Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-38), historiker og forfatter
  • Regin Prenter (1907-90), teolog, professor, dr. theol.
  • Jens Otto Krag (1914-78), socialdemokratisk statsminister
  • K. B. Andersen (1914-83), socialdemokratisk minister, formand for Folketinget
  • Knud Togeby (1918-74), romanist og litteraturkritiker, professor, dr. phil.
  • Simon Spies (1921-1984), rejsekonge
  • Erik Amdrup (1923-1998), kirurg og forfatter
  • Mogens Glistrup (1926-2008), politiker og advokat
  • 1569

    Kong Frederik II grundlægger Kommunitetet, en stiftelse til 100 studenters daglige bespisning. Hans rådgivere ved denne lejlighed var Peder Oxe og Johan Friis, måske også Niels Hemmingsen, der 1. maj samme år indviede stiftelsen med en latinsk tale. Spisningen og de dertil knyttede latinske disputereøvelser holdtes i de første fire år i Helligåndsklosteret på Amagertorv, hvis spisesal endnu er bevaret i det op til kirken stødende Helligåndshus; herfra stammer navnet "Klosteret", der senere ofte anvendes i stedet for Kommunitetet.

    1573

    Kommunitetet får sit eget hus langs Nørregade, hvor der før havde ligget en fløj af den gamle bispegård.

    1618

    Kommunitetet erhverver, efter tilskyndelse af Kong Christian IV og med foreløbig pekuniær støtte fra ham, en grund mellem St. Kannikestræde og Skidenstræde (nu Krystalgade), den samme grund hvor Godfred af Ghemen oprettede det første danske bogtrykkeri. Her bliver en række bygninger tilhørende en adelsgård omdannet til bolig for 120 studenter.

    1623

    Det nye "Collegium regium", i daglig tale kaldet Regensen, tages i brug; helt færdigt er det dog først 1628.

    1627

    Kirkefløjen mod Købmagergade opføres og indrettes til "studenterkirke". Den benyttes som sådan, indtil den 1656 afløses af den nybyggede Trinitatis Kirke; derefter benyttes Regenskirken kun til de daglige andagtsøvelser o.l.

    1658

    Mange kommunitetsalumner er indrullerede i "Studenternes Regiment" til Københavns forsvar mod svenskerne.

    1659

    Under "Stormen på København" d.11. februar mister en række alumner livet. Man havde dannet et korps af 134 alumner i fire kompagnier. Under udfaldene mod den svenske fjende kæmpede regensianerne side om side med søfolkene fra Nyboder. De fik senere på grund af de sorte regensianerkapper tilnavnet ”de sorte”. Blandt regensianerne belønnede kongen sidenhen brødrene Seidelin og Ole Borch (stifteren af vor aflægger Borchs Kollegium), der blev udnævnt til professor og fik tiende af Strø sogn på livstid.

    1696

    Fejde mellem studenter og adelens lakajer, der den 8. marts belejrede Regensen, "hvis vinduer alle blev ituslagne". Jf. Holberg: Jakob von Thybo, 5. akt, 6. scene.

    1711

    I pestens tid antages 12 studenter som ligbærere. Heraf udvikler sig det senere "ligbærerprivilegium", der bestod 1714-1795.

    1723

    Regensens første "jubelfest" markerer 100-året for kollegiets oprettelse.

    1728

    Under Københavns store ildebrand d. 20.-23. oktober nedbrænder kommunitetetshuset og størstedelen af Regensen, nemlig hele fløjen mod Krystalgade og den vestlige halvdel af fløjen mod Kannikestræde; kirkefløjen beskadiges så stærkt, at den senere må nedrives. Af Regensens oprindelige bygninger er til vor tid kun bevaret murene i de to nederste stokværk fra Kannikestrædeporten til Købmagergade.

    1731

    Kommunitetshuset genopføres, og klosterspisningen med de dertil hørende øvelser optages på ny indtil 1736, da spisningen ophører og afløses af ugentlige kostpenge, medens øvelserne fortsættes til 1795; derefter anvendes kommunitetshuset til universitetets kontorer m.m.

    1731

    Regensfløjen mod Krystalgade genopføres.

    1744

    Regensfløjen mod Kannikestræde genopføres. Samtidig flyttes provsteboligen fra 1. til 5. gang.

    1749

    Kirkefløjen genopføres; dens tårnparti med uret påbygges dog først 1780. Kirkesalen anvendes til disputere- og prædikeøvelser, indtil den efter bombardementet i 1807 tages i brug som festsal for universitetet. Efter universitetets genopførelse anvendes den som opbevaringssted for forskellige større bogsamlinger. 1862 indrettes den til fest- og læsesal; det ene fag afskilles og indrettes til musikstue.

    1771

    "Tronfølgefejden" i teateret mellem officerer og studenter. Ewalds "De brutale klappere" handler om denne begivenhed.

    1785

    12. maj planter regensprovst A. C. Hviid Linden i gårdens midte. Det er en lind af den særlige art Tilia cordata erecta fredensborgensis. April 1803 planter 69 alumner de nu fældede lindetræer foran kirkefløjen. 1834 plantes lindetræer ved det siden nedrevne vagthus.

    1793

    "Posthusfejden" mellem officerer og studenter. Der var i slutningen af 1700-tallet ofte gadekampe i København mellem hæren og borgerne, inkl. studenterne. Det år var det foran Købmagergades posthus, og studenterne blev kaldt til kamp med Regensens urklokke, timeklokken, som kronprinsen efterfølgende lod fjerne. En klokke til timeslag ophænges dog 1808 efter bombardementet, der havde berøvet latinerkvarteret Frue tårns kraftige ringen.

    1795

    Regensianernes ligbærerprivilegium ophæves. Ligbærerlauget vedblev dog til ca. 1860 at have kontor i Regensens portværelser.

    Ca. 1800

    Adskillige for alumnerne trykkende indretninger afskaffes, således jernstængerne for vinduerne, stengulvene i værelserne, kistebænkene og de dobbelte himmelsenge m.m.

    1820

    Studenterforeningen stiftes i forbindelse med et gilde i Regensgården.

    1823

    Regensens 200 år fejres ved den anden jubelfest den 1. juli, Frederik II"s fødselsdag og årsdagen for slaget på Kolberger Heide. På denne dag fejredes i en række år Regensens stiftelsesfest, først ved et gilde på Gården, senere ved en skovtur.

    1831

    "Regensens Læseforening" stiftes med lokale i det daværende 2x4. På grund af rivninger med autoriteterne ophæves den 1839 og omdannes til den såkaldte læseindretning, forløberen for det nuværende bibliotek. Læseindretningen flyttes 1846 til Lille Kirkegang (den senere viceprovstebolig) og senere 1862 til Kirkesalen. Læseforeningens ophævelse giver anledning til dannelsen af "den akademiske læseforening" (Akademikum), der består 1839-43.

    1832

    Gamle stiftes som den første vækkerforening.

    1833

    Regensens Visebog udkommer for første gang. Senere udgaver 1842, 1848, 1902, 1923, 1930, 1944, 1950 og 2001 (tillæg 1937 og 1956).

    1835

    Portnerens beværtning på Store Kirkegang (Kroen) lukkes.

    1837

    En regensianer planter vinstokken ved 1. gang. året efter planter to alumner yderligere to ved 2. gang.

    1838

    Det første større besøg på Regensen af svenske studenter.

    1839

    Den første danske studenterkomedie, Carl Plougs "Den forvandlede regensianer" opføres af Gårdens alumner 10. februar.

    1839

    Studenternes adresse til Kong Christian VIII i anledning af tronskiftet affattes på 2x3. Adressatet var en opfordring fra studenterne til den nye konge om at indføre demokrati.

    1843

    Jens Christian Hostrup (1818-1892) skriver i vinterens løb på sit Regensværelse på 4. gang på "Gjenboerne", der opføres 20. februar 1844. Stykket blev skrevet i anledning af Den akademiske Læseforenings sammenlægning med Studenterforeningen.

    1865

    Efter nederlaget i 1864 besøger dansksindede slesvigere Regensen. En "kirkebog" anskaffes, "bestemt til at indeholde beretning om sådanne anliggender, som angår hele Regensen". Til at føre den vælges en "klokker".

    1868

    Der oprettes et udvalg på 5 medlemmer "til at varetage Regensens indre anliggender og repræsentere regensianerne udadtil". Udvalget ophæves atter 1872.

    1869

    1. maj fejres Kommunitetets 300-årsfest; kantate af Carl Ploug.

    1885

    Lindens 100-årsfest fejres; kantate af Iver Iversen. Vækkerforeningen Pip stiftes.

    1904

    Regensianersamfundet stiftes 16. oktober på Regensens læsestue.

    1907

    27. august hejses kransen på Regensens nye fløj ("Kasernen"), der rejses på den gamle Trinitatis præstegårds grund. Ved samme ombygning skabes buegangen mod Købmagergade, og kontubernalsystemet ophæves.

    1909

    4. februar beser kultusministeren og Rigsdagens finansudvalg Regensen efter ombygningens tilendebringelse.

    1910

    Det nye Rigshospital, der er opført for Kommunitetets midler, står færdigt. Senere finansieres bl.a. bygningen af Studentergården (1923)og Kvinderegensen (1935) på samme vis med betragtelig forringelse af Kommunitetets økonomi til følge. Foreningen Uglen stiftes.

    1915

    11. september fejres 50-årsdagen for klokkerinstitutionens oprettelse. Provstekæden indstiftes ved gave fra Regensianersamfundet.

    1916

    Den færøske alumne Jens Lindvig skaber det færøske flag (Merkið). Regensen markerer herefter dette hvert år på dagen (d. 25. april).

    1919

    1. maj fejres kommunitetets 350-årsjubilæum ved en fest i Universitetets Solennitetssal. 10. maj afholdes i samme anledning et sold på Regensen, ved hvilket Kong Christian X er til stede.

    1920

    20. marts afholdes på Læsesalen en fest for de sønderjyske studenter. 16. juli fejrer Studenterforeningen sine 100 år ved et sold i Regensgården.

    1922

    Foreningen Skrap stiftes. De sidste islandske alumner fraflytter som følge af den dansk-islandske personalunions oprettelse 1918.

    1923

    30. juni fejres Regensens 300-årsjubilæum. Fest i Universitetets Solennitetssal, aftenfest med sold i Regensgården, i hvilket Kong Christian X deltager. 1. juli opførelse af festspil hvorpå middag og lindebal.

    1927

    Foreningen Tilia stiftes.

    1929

    Foreningen Conventet stiftes.

    1930

    Der indlægges centralvarme og varmt badevand. Afskeden med de herved overflødiggjorte Regenskarle markeres med et sold.

    1931

    Regensianersamfundet skænker klokkerembedet den endnu brugte klokke.

    1935

    12. maj fejres Lindens 150-års fest. Et gitter, skænket af Ny Carlsberg Fondet og tegnet af Ib Andersen (1907 – 1969), opsættes foran den nye fløj.

    1937

    Foreningen Hof stiftes.

    1951

    Foreningen Sioux stiftes.

    1953

    A. C. Hviids lindetræ dør. Det fældes året efter, og et nyt plantes.

    1959-61

    Regensen moderniseres med varmt vand på alle værelser, forbedrede køkken- og toiletforhold og nymaling af træværket.

    1963

    Forbuddet mod overnattende gæster ophæves, og nattevagten nedlægges.

    1965

    Klokkerembedets 100-årsjubilæum fejres i Universitetets Solennitetssal med sold for alle tidligere klokkere og de levende regensianere.

    1969

    Kommunitetets 400-årsjubilæum fejres i Universitetets Solennitetssal.

    1971

    Kvindelige alumner optages. Den første kvindelige klokker Birthe Louise Bugge vælges året efter.

    1978

    En stor mængde Regensarkivalier indleveres til Rigsarkivet.

    Ca. 1980

    Kommunitetets dårlige økonomi nødvendiggør indførelse af delvis betaling for varme.

    1981

    Viceprovsteembedet nedlægges ved H. C. Krag Hansens død. Viceprovsteboligen inddrages til fællesareal.

    1983

    Regensen indtræder i "Københavns Universitets Kollegiesamvirke af 1983", der endvidere består af Valkendorfs, Elers og Borchs kollegier. Den tilbageværende del af Kommunitetets formue overgår ved denne lejlighed til Kollegiesamvirket, og der indføres husleje. Regenstiden forlænges samtidig fra 4 til 5 år.

    1985

    Ved Lindefrokosten fejres Lindens 200 år med deltagelse af Dronning Margrethe II.

    1986

    Betingelserne for et ministerielt lån til delvis istandsættelse af Regensen medfører en langvarig retstvist, der truer Kollegiesamvirkets fortsatte eksistens. Sagen forliges 2000.

    1990

    Dronning Margrethe II deltager for anden gang i Lindefrokosten.

    1993

    Vinen fældes i forbindelse med omlægningen af Gårdens brolægning.

    1994

    "Gjenboernes" 150-årsjubilæum fejres. Stykket nyopsættes med regensianere i rollerne.

    Foreningen Ping stiftes.

    2001

    Foreningen Siqno stiftes.

    2003

    Tagetagen på Krystalgadefløjen (over 1. og 2. gang) hærges af en voldsom brand.

    2005

    Metaforeningen Homo stiftes.

    2007

    Den islandske ambassadør Svavar Gestsson deltager i Lindefrokosten i anledning af 200-året for den islandske digter Jónas Halgrímssons fødsel. Metaforeningen Provstens Drenge stiftes.

    2008

    TV-stuen på 2. gang nedlægges, da lokalet skal bruges til festkøkken. Samtidig renoveres Fægtekælderen så den kan benyttes som hygge- og tv-stue, og der oprettes et tilhørende Fægtemesterembede. Kasernen fylder 100 år og fejres ved samme lejlighed af Regensens alumner. Foreningen Conventet genopstår.

    2009

    Regensen nye festkøkken indvies. Foreningen Konventet opløses igen igen. Regensens Snapselaug, der plukker og blander snaps til Revyen og Lindefrokosten, indvies og begaves med et hjørne af loftet til lagring af de himmelske dråber.

    2010

    Foreningen Siqno opløses.

    2011

    Lærerrummet renoveres og Regensen opretter sit eget arkiv. Fægtestuen oversvømmes under det dramatiske skybrud, der ramte København i løbet af sommeren. Fægtestuen må gennemgå en større renovering.

    2012

    Regensens køkkener renoveres og herunder udvides kasernens køkkener med en tilbygning. Vækkerforeningen Konventet (de foretrækker det mere internationalt-klingende Konvencio) genopstår igen igen. Viceprovstembedet genoprettes af Provst Stuart Ward, uden bolig men dog med kæde.

    2019

    Regensen får ny hjemmeside